Fanø  Kunstmuseum
Nord Land 5, Sønderho, 6720 Fanø  tlf. 75164044
Åbningstider
Udstillinger
Museets historie
Museets kunstnere
Medlemskab
Til Sønderho
 
Links
Sommerhus-ordningen
Tilbage til start
 
 
post@fanoekunstmuseum.dk
Øvrige arrangementer

Museets kunstnere:

Museets samling er hovedsagligt bygget op omkring danske, tyske og svenske kunstnere der har arbejdet på Fanø.

Vi vil herunder vore mange kunstnere:

Jakob Agersnap  1888 - 1958 Født i Ansager ved Varde. Uddannet på Kunstakademiet under Rostrup Bøyesen og Aksel Jørgensen. Agersnap kom til Fanø første gang i 1917. Han købte hus i Sønderho 1931. Hans motiver hentede han i landskaber, marinebilleder, portrætter og bymiljøer.

Valdemar Albertsen 1868- 1954. Født i Middelfart. Elev af Axel Hou. Optaget på Kunstakademiet 1890-1891. Debuterede på Charlottenborg i 1892, hvor han udstillede flere gange.

Niels Jessen Anthonisen 1852 - 1940. Født i Sønderho som søn af en kaptajn. Han var uddannet blikkenslager og deltog i renoveringen af kobbertaget på Ribe Domkirke. Han var amatørmaler, og malede Sønderho Fulgekøje flere gange.

Svend Aage Berg-Jensen. Fanø.

Aage Bernard-Frederiksen, 1883 - 1963. Født i Århus. Elev på Dorphs malerskole. En produktiv maler, der især malede de jyske landskaber.

Christian Vigilius Blache, 1838 - 1920. Født i Århus. Uddannet på Kunstakademiet under prof. C. F. Lorenzen og prof. C. F. Sørensen. Blache regnes for at høre til Skagensmalerne. Hans Fanø malerier er fra årerne 1875-85.

Bom-Knudsen. - Museet har ikke oplysninger om denne kunstner, men der kedes malerier fra Sejlborg  ved Esbjerg af ham.

Johanne Bork. Museet har ikke oplysninger om denne kunstner.

H. P. Brinch. Museet har ikke oplysninger om denne kunstner.

Th. Bødker. Museet har ikke oplysninger om denne kunstner.

Povl Christensen, 1909 - 1977, født  i København. Maler og grafiker. Uddannet på Kunstakademiet under Ejner Nielsen og Aksel Jørgensen

Verner G. Christensen. Museet har ikke oplysninger om denne kunstner.

Clod-Svensson 1867 - 1941, født i Kolding.Uddannet på Kunstakademiet under Axel Hou.

Heinrich Dohm 1875 - 1940. Født i København. Uddannet på Kunstakademiet under Otto Bache og Frants Henningsen 1894-1898. Dohm kom til Fanø første gang i 1914 og købte hus i Sønderho i 1924. Dohm var en meget brugt portrætmaler, desuden malede han religiøse motiver. Dohm blev dog også meget inspireret af Fanøs motivverden.

Holger Drachmann 1846 - 1908. Født i København. Uddannet på Kunstakademiet under C.F.Sørensen. I 1892 blev han inviteret til Fanø af Turistforeningen og Nordsøbadets direktør. Drachmann besøgte øen flere gange. Hans motivverden var præget af det maritime.

Jens Dragsbo 1886 - 1954. Museet har ikke oplysninger om denne kunstner.

Harald Due, Museet har ikke oplysninger om denne kunstner.

Lili Ege, født 1913 i Halsted på Lolland. Uddannet på Tegne- og Kunstindustriskolen, og debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling.

Erik Enevold, født 1926. Medlem af den Fynske Forårsudstilling. Erik enevold har en årrække boet og arbejdet på Fanø.

Jens Enevold, født 1956. Uddannet på Det Fynske Kunstakademi. 

Johan Julius Exner 1825 - 1910. Født i København. Uddannet på Kunstakademiet bl.a. af  C. Eckersberg. Exner kom til Fanø første gang i 1877 og i en lang årrække tilbragte han sommerperioden sammen med sin familie på Sønderho Kro, hvor han indrettede atelier. Han var en stor skildre af folkelivet bl.a. på Amager og Fanø.

Aage Exner 1870 - 1933. Født i København. Søn af J.J. Exner. Uddannet på Kunstakademiet 1885 - 1892. Tilbragte mange somre sammen med familien på Fanø, hvor faren malede. Aage Exners motiver var navnlig interiører og genrebilleder.

Marie Louise Exner f. 1967 i Brovst. Uddannet på Danmarks Designskole i København og Kolding. Bosiddende i Sønderho på Fanø.

Viggo Fauerholdt 1832 - 1883. Født i København. Uddannet på Kunstakademiet 1852 under bl.a. C Eckersberg. Hans malerier fra Fanø er malet i perioden 1853-1858. Hans motivverden fandt han i det maritime.

I. Fischer. Museet har ingen oplysninger om denne kunstner.

Knud Fisker Nielsen, Museet har ingen oplysninger om denne kunstner.

Carl-Johan Forsberg 1868 - 1938. Født i Stockholm. Uddannet af den svenske grafiker A. Tallberg. Kom til Fanø første gang i 1914 og allerede året efter købte han hus i Sønderho (BKF huset). Forsberg arbejde mest med akvarel i et bredt motivvalg.

Poul Friis-Nybo, 1869-1929, født i København. Elev på Zartmanns skole, studier i Paris. Interiør-, marine- og landskabsmaler.

Hedvig Frydenberg 1867 - 1956. Født i København. Uddannet på Académie Ransom i Paris under Bonnard og Vuillard. Hedvig Frydenberg købte hus i Sønderho i 1920 og var en nær ven af  fru Forsberg. Hendes motivverden var hovedsagligt portrætter og stilleben.

Knud Gamborg, 1828 - 1900. Optaget på Kunstakademiet, men var kun elev et halvt år. Knud Gamborg først og fremmest tegner.

Jørgen Hahn f. 1940 i København. Uddannet bl.a. af maleren Petri Gissel, på Kunsthåndværkerskolen og Grafisk Skole i København. Jørgen Hahn kom til Fanø første gang i 1954.

Annemarie Hansen 1889 - 1982. Født i Flensborg. Uddannet på Münchens og Stuttgarts kunstakademier. Gode venner med Elsa Nøbbe og Gert Konopacki. Hendes venskab med Elsa Nøbbe førte hende til Fanø i 1930'erne og 1956 købte hun selv hus i Sønderho. Hun malede stilleben, landskaber og portrætter.

Claus Adolf Heinrich Hansen 1859 - 1925. Født i København. Uddannet til cand.phil. i teologi og senere 3 år på Kunstakademiet, hvor han selv senere blev lærer, hvor også J.J. Exner underviste. Det er sandsynligvis gennem ham han kom til Fanø. Han er mest kendt for sine dyrestudier, arkitektoniske billeder og interiører.

Hans Marius Hansen, 1908 - 1983, født i Sønderho. H.M. Hansen sejlede som matros på verdenshavene. Han var en dygtig amatørmaler.

Peter Marius Hansen, 1868 - 1928. født i Fåborg. Modtog undervisning af Zahrtmann og blev optaget på Kunstakademiet. P.M. Hansen rejste meget i Europa. Han var ven med Holbak, og besøgte Fanø i 1913.

Sigvard Marius Hansen 1859 - 1938. Født i København. Uddannet på Kunstakademiet, hvor han modtog adskillige medaljer og legater. Fra 1916 til hans død i 1938 var han regelmæssig på Fanø. Hans motivverden fra landskaber, portrætter og interiører.

Villy Emil Hansen, 1936 - 1997. Maler og grafiker, født i Vejle. Uddannet skiltemaler i Vejle, modtog tegneundervisning på Odense Tekniske Skole ved Albert Elmstedt 1957-58. Der er ikke kendskab til nogen tilknytning til Fanø.

Wolfgang Hau, er en dygtig tysk akvarelmaler fra Braunschweig. Han opholder sig ofte på Fanø og har malet mange billeder her.

Reinhard Heinemann 1895 - 1967. Født i Altona Tyskland. Gik første gang på kunstkursus under et handelsskoleophold i New York 1913-1914. Udstillede med Nolde, Heckel og Christina Rohlfs. På grund af det politiske klima i Tyskland i 30'erne valgte familien at flytte til Sønderho i 1937. Heinemann arbejde med mange forskellige materialer, oliemaleri, grafik og akvarel.

Ruth Heinemann (født Haugen-Termansen) 1910 - 1979. Født i København. Uddannet som bibliotekar. Hun havde stor interesse i kunst og arbejde bl.a. med keramik, skulptur m.v. Hun mødte Reinhard Heinemann i 1941 og blev gift med ham kort efter krigen. Efter tilskyndelse fra bl.a. Viggo Kampmann startede hun den samling, der blev til Fanø Kunstsamling og senere til Fanø Kunstmuseum.

Erik Henningsen, 1855 - 1930. Født i København. Uddannet på Kunstakademiet 1873-77. Debuterede på Charlottenborg 1879. Han arbejde mest med folkelivsbilleder.

Finn Hjortskov- Jensen f. 1936 i Skælskør. Uddannet på Kunstakademiet i 1969-1975 under Ejler Bille, Wilhelm Freddie og Egil Jacobsen. Finn Hjortskov-Jensen flyttede til Rindby på Fanø i 1995.

Niels Holbak 1884 - 1954. Født i Tistrup ved Varde. Uddannet på Kunstskole i Finland og på Kunstakademiet 1912-1914. Han tilhørte den Vestjyske skole en kreds af naturalister. Han kom på Fanø siden ungdommen og fra 1926 - 1930 ejede han et hus i Nordby. Hans motiver var landskaber, folkelivsskildringer, portrætter og interiører.

Niels Bloch Hübschmann, født 1928 i Nørre Nebel. Åbnede i 1958 Fanø keramik i Nordby sammen med Ole Sørensen. Han har udstillet bl.a. på Charlottenborg og Kunstnernes Efterårsudstilling.

Harald E. Jacobsen, født 1926. Bor i Esbjerg. Han er medlem af  BKF.

Ole Torben Jensen, født 1933 i Esbjerg. Han er uddannet på Tegne- og Kunsthåndværkerskolen i København.

Jack Kampmann 1914 - 1989. uddannet på Kunstakademiet 1933-1935. Maler og grafiker. Har bl.a. udstillet på Kunstnernes Efterårsudstilling.

Jette Kastberg. Bosat på Fanø. Textilkunstner. Uddannet Kunstakademiet Århus, Manufacture des Gobelins, Paris, Fondation Vasarely, Aix en Provence og Kunsthistorie, Århus Universitet.Censurerede udstillinger: Kunstnernes Efterårsudstilling, Kunstnernes Sommerudstilling, Kunstnernes Påskeudstilling. Charlottenborg. 

Astrid Kiellberg-Juul 1877 - 1965. Født i Oskarshamn, Sverige. Var en succesfuld portrætmaler. Astrid Kiellberg-Juul besøgte Fanø mindst en gang (1905) sammen med hendes mand.

W. Kleine. Tysk akvarelmaler. Museet har ingen oplysninger om denne kunstner.

Bent Kokkenborg, født 1927 i Esbjerg. Uddannet på Rostrup Bøyesens Malerskole samt på Kunstakademiet. Flyttede til Fanø i 1962

Gert Konopacki 1895 - 1963. født i Flensborg. Uddannet på kunstakademierne i München og Stuttgart sammen med vennerne Elsa Nøbbe og Annemarie Hansen. Besøgte vennerne på Fanø fra 1935 hyppigt. Hans motiver var arkitektur og interiører. Også hans storbror Martin Konopacki, der også var maler besøgte flere gange Fanø.

Martin Konopacki, 1891 - 1946, Født i Schlesien. Uddannet bl.a. på Münchens Kunstakademi. Udstillede bl.a. flere gange på Charlottenborg. Rejste meget i Sydamerika hvor han også døde.

Franz List 1898 - 1986. Født i Selb i Bayern, Tyskland. Arbejde i 6 år for Rosenthal porcelænsfabrik og blev senere uddannet på Kunstakademiet i München. Han kom til Fanø 1934 og blev meget glad for øen og familien købte hus i Sønderho 1935. Han var en produktiv maler og hans motiver var bl.a. Fanøkvinder og interiører.

Frederik Christian Lund, 1826 - 1901, født i København. Uddannet bl.a. på Kunstakademiet, hvor han senere blev professor. 

Busse Lund-Rasmussen, 1915 - 1987, født i Gørding. Hun var en dygtig amatørmaler, med stærke familiebånd til Fanø, hvor hun var ven med Wilckens og Dohm.

Holger Lübbers 1850 - 1931. Født i København. Uddannet på Kunstakademiet 1879-1882. Arbejdede på Fanø i 1890'erne. Han hentede sine motiver landskaber og kystpartier. Motiverne fra Fanø var fra den begyndende turisme bl.a. badevogne på stranden.

Anthonis Frandsen Madsen, 1862 - 1927, født i Sønderho. En sønderhoning der arbejde på de sidste store sejlskibe. En dygtig amatørmaler, der især malede skibsportrætter.

R. Mayrson. Museet har ingen oplysninger om denne kunstner.

Anna Maria Mehrn 1889 - 1976. Født i Fredericia. Elev ved Rostrup Boyesen. Uddannet på Kunst- og Industriskolen for Kvinder og på Kunstakademiet 1910-1917. Hun kom til Fanø første gang i 1924 og har boet i både Sønderho og Nordby. På Fanø malede hun mest interiører og landskaber.

L.J.T.S. Mehrn, oberstløjtnant, der var en dygtig amatørmaler. Han var far til Anna Maria Mehrn.

Walther Meinhardt 1891 - 1948. Født i Holstebro. Uddannet på Otto Haslunds Malerskole 1907-1909 og senere på Kunstakademiet 1909-1914 under Prof. Julius Paulsen. Han kom første gang til Fanø med vennen operasangeren og maleren Max Müller, som købt hus i Sønderho. Her kom Walther Meinhardt hyppigt, dog nogle gange med ophold på Sønderho Kro. Han arbejde hovedsagligt med portrætter. 

Niels Pedersen Mols 1859 - 1929. født i Grumstrup ved Skanderborg. Uddannet på Kunstakademiet i 1880-1884. Udstillede ofte på Charlottenborg og vandt også anerkendelse i udlandet. Han kom til Fanø i 1915 hvor han malede et par år omkring Nordby. Hans motiver var bondegårde og landskaber.

Helle Monies f. 1923 i København. Uddannet ved billedhugger Lucknow-Nielsen, på Bizzi Høyers malerskole og senere på Kunstakademiet. Siden barndommen er hun kommet regelmæssigt på Fanø. Hun er i familie med Ruth Heinemann, Helle Monies er inspireret af Fanøs natur og arbejder i laveringer, akvarel, kul og tryk.

Inger Olga Eline Müller, 1898 - 1973, født i København. Uddannet på bl.a. Kunstakademiet. Debuterede på Malende Kunstneres Sammenslutning i 1931. Kom til Fanø første gang i 1934.

Max Müller, 1866 - 1948, operasanger og ivrig amatørmaler. Var gode venner med Rohde, som han besøgte på Fanø 1918, samme år købt han hus på øen. Hvor flere billedkunstnere kom på besøg.

Johannes Nielsen Møller, 1870 - 1946, født i Krautsand v. Elben. Han var af en Sønderho slægt. Han levede af at være sadelmager og møbelpolstre.

Johan Carl Neumann 1833 - 1891. Født i København. Uddannet på Kunstakademiet 1847-1852 og tilhører generationen af meget talentfulde marinemalere. Neumann rejse meget og på en af disse rejser er han kommet til Fanø. Det først kendte maleri fra Fanø er fra 1857 og det sidst daterede fra 1869. 

Elsa Nøbbe 1892 - 1968. Født i Flensborg. Datter af maleren Jakob Nøbbe. Uddannet i Flensborg og på Damenakademi i München. Hun er kommet på Fanø siden 1910 og boede permanent på øen fra 1930'erne til omkring 1945. hun malede med olie og akvarel og lavede dekorative vægtæpper. Hun var livslangt venner med Gert Konopacki og Annemarie Hansen, der begge ofte kom på besøg. 

Erwin Nøbbe 1882 - 1948. Født i Flensborg og søn af maleren Jakob Nøbbe. Udannet i Flensborg, Berlin og Weimar samt på Kunstakademiet i Dresden. Han kom første gang til Fanø i 1910. Han var i mange år kunstlærer på Duborgskolen i Flensborg og kom ofte på Fanø, hvor han var ven med maleren C.J. Forsberg.

Jacob Nøbbe 1850 - 1919. Født i Flensborg. Uddannet på Kunstakademiet i Düsseldorf under prof. Ludwig Richter 1870-1871, Dresden Kunstakademi 1871-1874 og i Kunstakademiet i Berlin  1875-1879. Han underviste i mange år som kunstlærer i Flensborg og bland hans elever var Emil Nolde. I 1910 købte han et hus i Sønderho af vennen August Wilckens. 

Ortwin Nøbbe f. 1926 i Flensborg. Søn af maleren Erwin Nøbbe. Uddannet i Flensborg, på Bizzi Høyers Malerskole og på Kunstakademiet i København under prof. Axel Jørgensen. Han arvede familiens hus på Nord Land i Sønderho, hvor han stadig bor. Ortwin Nøbbe har arbejde med mange materialer og i flere forskellige motiver og emner.

Georg Nørgaard. Museet har ingen oplysninger om denne kunstner.

Birthe Ohsten, f. 1938. Uddannet på Kunstakdemiet. Debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling på Den Frie, 1958.

Henning Persson. Museet har ingen oplysninger om denne kunstner.

Tom-Petersen, 1861 - 1926, Født i Thisted. uddannet på Kunstakademiet 1877-81. Han arbejde mest med landskaber.

Jan Preisler. Uddannet som kunstmaler og kunstpædagog fra Det kongelige danske Kunstakademi (1961-68).

Peder Kristian Kristiansen Riber 1863 - 1937. Født i Sjelborg. Riber har kun været 6 måneder på Kunstakademiet og har dermed ikke nogen formel uddannelse. Familien boede i Plantørboligen på Fanø i 1920'erne. Hans motiver var klitter og fulgekøjer, interiører og kvinder i dragter.

Johan Gudmann Rohde 1856 - 1935. Født i Randers. Uddannet på Kunstnernes Studieskole under prof. Tuxen og fik også undervisning af Krøyer. Han var med til at starte Den Frie Udstillingsbygning i 1891. Rohde rejse meget og var under indflydelse af tiden kunstnere Cezanne, Van Gogh, Gauguin og Toulouse-Lautrc. Rohde arbejde ikke kun med billedkunst men også med design af møbler, bogbinding, grafik og arbejde sammen med Georg Jensens Sølvsmedje. I 1908 købte han hus i Sønderho. Hans motiver fandt han omkring Vadehavet, landskaber, arkitektur og portrætter.

Thomas Christian Schmidt, 1847 - 1909, født i Fohl ved Ribe. Uddannet som lærer. Han fik stilling på Fanø 1875 og blev her resten af livet. Han var autodidakt billedkunstner, og indfangede livet og landskaberne på Fanø.

Ida Seidelin, museet har ingen oplysninger om denne kunstner, ud over at hun kendte Hedvig Frydenberg, som hun har portrætteret. 

Marius Skov 1885 - 1964. Født i Skodborg. Uddannet på Kunsthåndværkerskolen i Berlin og senere på Kunstakademiet i København under Viggo Johansen og Rostrup Boyesen. Skov har ejer flere huse i Nordby det første fra 1919. Og han var i en lang periode hyppigt på Fanø. Han var en typisk Vestjysk maler, der fortolkede landsakber og havneliv i Esbjerg og Nordby.

Niels Skovgaard, 1858 - 1938, Uddannet bl.a. på Kunstakademiet. Udstillede bl.a. på Charlottenborg.

K.H.R. Sonderborg, f. 1923 i Sønderborg, tysk billedkunstner. Udstiller mest i Tyskland

C. Steen, museet har ingen oplysninger om denne kunstner.

Egon Svarrer, 1925 - 1981, født i Esbjerg. Uddannet bl.a. på Kunstakademiet og modtog her både sølv- og den lille guldmedalje. Han udstillede flere gange på Charlottenborg.

Carl Frederik Sørensen 1818 - 1879. Født i Besser på Samsø. Han var uddannet på Kunstakademiet 1834-1844. Som anerkendt kunstner blev han ofte inviteret med på flådens skibe bl.a. på besøg i Middelhavet. Det var også på den måde han besøgte Fanø, som han besøgte første gang i 1849, men flere gange i løbet af 1850'erne. Han var en meget anerkendt marinemaler.
Ole Sørensen, f. 1930 i Esbjerg. Uddannet på Kunstakademiets Billedhuggerskole. Startede i 1958 Fanø Keramik sammen med Hübschmann. Han har udstillet bl.a. på Charlottenborg.

Gregers Thomsen. Var skolelærer, der ud over maleri var en habil vilolinspiller.

M. Truelsen, tysk maler fra Altona. Museet har ingen oplysninger om denne kunstner, udover at hans motiv er Lene Marie af Sønderho.

Lis Tveden, født 1920, Hun har illustreret flere bøger.

Hans Tyrrestrup, født 1944 i Esbjerg, autodidakt billedkunstner. Han har udstillet på en lang række museer og på KP og KE flere gange.

Ukendt kunstner. Museet har i sin samling en lille gruppe malerier, der ikke er signeret, og hvor man ikke kende oprindelsen. 

S. P. J. H. Ussing, 1868 - 1946, født i Skanderborg. Udannet på Kunstakademiet under Zartmann og senere i Paris på Academi Julian. Som elev af Exner kom han til Fanø i en tidlig alder.

Felix Walner, f. 1906 i Hagen, Westfalen. Uddannet på Kunsthochschule i Berlin og i Hamborg. Var gode venner med Reinhard og Ruth Heinemann.

Jette With, f. 1940, Museet har ingen oplysninger om denne kunstner. Men vi ved at hun har opholdt sig i BKF-huset i Sønderho.

August Wilckens 1870 - 1939. Født i Kabdrup ved Haderslev. Han er uddannet på Kunsthåndværkerskolen og Akademiet i München, Kunstakademiet i Nürnberg og på Kunstakademiet i Dresden. Han blev senere professor ved akademiet i Dresden. I 1906 købte han et lille hus i Sønderho, som han senere solgte til vennen Jacob Nøbbe, herefter købte han et større hus i Sønderho. Han malede portrætter og eksteriører fra Sønderho.

Maria Zuder Hansen. Museet har ingen oplysninger om denne kunstner. Men kvinden på portrættet fra 1976 er malerinden Anne Marie Hansen, der på det tidspunkt boede på Fanø Plejehjem.

Kilde: Brian Dudley Barrett - Kunstnere på Fanø

Tilbage til toppen.