Fanø Kunstmuseum
De abstrakte tendenser efter 2. Verdenskrig
Tiden efter 2. Verdenskrig er præget af mange retninger, men karakteristisk for alle retninger er kunstnerens søgen efter sit eget udtryk, det abstrakte og fokuseringen på farver og flader.Denne periode er ikke så rigt repræsenteret på Fanø Kunstmuseum, men en gruppe af kunstnere fra Esbjerg og Fanø fra gruppen "Konkylien" forsøgte at skabe opmærksomhed om kunsten i det vestjyske.
Værkerne af kunstnerne Bent Kokkedals (1927) og Ole Torben Jensens (1933) taler til beskuerens sanser og egen afkodning af værkerne. Harald E, Jacobsens (1929) udforsker former og maleriets egenart i sine værker, mens Egon Svarrer (1925 - 1981) er præget af neokonstruktivismens leg med farver og former.
Andre kunstnere, som er repræsenteretpå Fanø Kunstmuseum fra denne periode, er Ortwin Nøbbe (1926 - 2009), der synes at være inspireret af Paul Klees leg med former og farver. Motiverne i hans billeder bevarer i det abstrakte en vis genkendelighed.
Lili Ege (1913 - 2004) arbejdede ud fra naturobservationer, men præget af ekspressiv abstraktion. Den anden kvindelige kunstner, Helle Monies (1923) tager også afsæt i naturen, inspireret af det abstrakte og figurativ.
Den 3. kvinde, som er repræsenteret på museet fra denne periode, er Jette With (1940). Hendes værker er under indflydelse af surrealismen og optaget af splittelsen mellem kultur og natur.
Til perioden efter 2. Verdenskrig hører også K.R.H. Sonderborg (Kurt Rudolf Hoffmann) (1923 - 2008), repræsentant for tachismen, hvor et værk opstår uden nogen virkelighedsgengivelse. Den autodidaktiske maler Villy Emil Hansen (1936 - 1997)som oprindeligt var skiltemaler, maler også nonfigurative malerier.
