Samlingen på Fanø Kunstmuseum
Expressionisme og tidlig modernisme
Akvarel af Elsa Nøbbe
I denne periode kan man med god grund tale om en kunstnerkoloni på Fanø med gensidig inspiration og livslange venskaber mellem kunstnerne indbyrdes.
Ligesom i resten af Danmark kan man på Fanø tale om to overordnede strømninger, nemlig det figurative maleri med en sanselig gengivelse af landskabet og det abstrakte maleri, som videreudvikler de abstrakte tendenser i det ekspressionistiske maleri.
Maleren Niels Holbak (1884-1954) har sandsynligvis ladet sig inspirere af Paul Cézanne i sine billeder af natur og mennesker, Anders Marius Hansen Skov (1885-1964), er stadig mest præget af den impressionistiske teknik , mens Jakob Søltoft Agersnaps (1888-1958) malerier udvikler sig fra stærkt Cezanne-inspirerede billeder til en mere ekspressiv malestil; alle kan dog kategoriseres under det figurative landskabsmaler.
Inspirationen fra den avantgardistiske kunst er tydelig i Reinhard Walther Theodor Heinemanns (1895-1967) farvemættede malerier, som dog heller ikke slipper det figurative.
Elsa Nøbbe (1892-1968) og Gert Konopacki (1895-1963) maler figurativt med inspiration fra det ekspressionistiske. Ligeledes er Annemarie Hansen (1889-1982) optaget af det ekspressionistiske maleri og de stærke farver, mens Anna Maria Mehrn (1889-1976) i højere grad er idylliserende i sine motiver fra Fanø.
Erwin Nøbbe (1882-1948), Franz List (189-1986) og Martin Konopacki (1891-1946) som boede på øen i samme periode, er præget af impressionismen, ekspressionismen og symbolismen i deres billeder.
Niels Holbak
1884 - 1954
Niels Holbak stammede fra en vestjysk bondeslægt, og den sindige ro, der er særegen for folkene her, ses i hans malerier. De har også hjemlige motiver, knyttet som han var til det lokale og til jorden og dyrene. I 1914 slog han sig ned i Esbjerg, hvor hans malerier forenkledes til landskaber, bybilleder og interiører med kun få skikkelser, hver med et stilfærdigt gøremål. Holbak gengav, hvad han oplevede, langt fra abstraktionerne. I slutningen af 1930’rne blev farveholdningen både lysere og livligere, penselstrøgene små og faste, og udtrykket blev mere impressionistisk. Fanø Kunstmuseum ejer en halv snes arbejder af Holbak, og rigtig mange lokale har billeder hængende af den populære maler. Holbak ejede i slutningen af 1920’erne et hus i Nordby.
Marius Skov
1885 - 1964
Anders Marius Hansen Skov var uddannet på Kunsthåndværkerskolen i Berlin og senere på Kunstakademiet i København under Viggo Johansen og Rostrup Boyesen. Marius Skov holdt fast i en forlængelse af naturalismens gengivelse, men havde samtidig en forkærlighed for impressionismens hurtige pensel.
Skovs kontakt til Fanø kan dateres tilbage til 1919, hvor han sammen med maleren Jens Laurentius Christensen (1887-1961) købte ”Strandhuset” i Nordby og forblev en flittig gæst. Skovs værker fra Fanø viser især en optagethed af landskabet, hvor havet, vidderne og de gamle huse inspirerede ham. Det ses blandt andet af motivet: Nordby Havn fra 1920, hvor han gengiver en sommerdag ved vandet.
Jakob Agersnap
1888 - 1958
I 1950 bosatte Jakob Søltoft Agersnap sig i Sønderho (Kropladsen 18), men havde siden 1917 haft sin gang på Fanø. Han var uddannet på Kunstakademiet i perioden 1912-1916, men havde allerede tidligt fattet interesse for maleriet som søn af landskabsmaleren Hans Agersnap (1857-1925).
Kunstnerisk følte Agersnap sig tiltrukket af Olaf Rude og Oluf Høst, og han var i nogle af sine billeder en glimrende kolorist, der opbyggede sit motiv med store, kraftige penselstrøg, men naturen forblev hans udgangspunkt.
I Fanø Kunstmuseums samling kan man se, hvordan Agersnap kraftigt udviklede sit maleri fra 1921 til 1956 med en stærk påvirkning fra Paul Cézanne og Reinhard Heinemann. Agersnaps udgangspunkt var naturiagttagelser, men hans malestil bliver i løbet af 1950'erne mere ekspressiv og fragmenteret. Han vender sig bort fra detaljerne og gengiver landskabet i enkle malestrøg.
Reinhard Heinemann
1895 - 1967
En af de kunstnere, som for alvor introducerede den mere avantgardistiske kunst til Fanø, var Reinhard Walther Theodor Heinemann. Han kom fra Tyskland, hvor han var opvokset i Altona. Heinemann beskæftigede sig med både olie- og akvarelmaleri samt grafiske produktioner gennem sin karriere, men på grund af det politiske klima i Tyskland i 30'erne valgte familien at flytte til Sønderho i 1937.
Heinemann fandt sin inspiration i landskabet. I starten aner man påvirkning fra impressionismen, men han udviklede efterhånden sine malerier i en mere ekspressionistisk stil.
Heinemanns afsætning i landskabet ses i akvarelmaleriet Klitlandskab fra 1939. Det er et farvemættet landskabsbillede, som Heinemann fortolker med sine egne farveholdninger — den sartrøde klitformation op mod en mørkeblå himmel. Heinemann slipper dog ikke det figurative i sin tolkning af klitlandskabet.
Det ekspressive udgangspunkt holdt Heinemann fast ved i sine værker fra Fanø. I oliemaleriet Tækkesivrør i sol har Heinemann atter omtolket sit synsindtryk fra Fanøs natur til en stærk kolorisme af røde, blå og gule primærfarver.
Reinhard Heinemann – Han kom til Fanø. Katalog til udstilling
Vil du vide mere om Reinhard Heinemann og hans hustru Ruth Heinemann, kan du downloade det smukke og informative katalog på 24 sider, som Fanø Kunstmuseum udgav i forbindelse med to udstillinger i 2007 og 2017.
Tak til familien Heinemann fordi den venligt gav Fanø Kunstmuseum tilladelse til, at det nu kan downloades som PDF-fil her fra hjemmesiden.
Klik på billedet og download kataloget >>
Elsa Nøbbe
1892 - 1968
Elsa Nøbbes (1892-1968) og vennen Gert Konopackis udgangspunkt var det figurative, som de krydrede med en kraftig kolorit. Derved kom de frem til en stille ekspressionisme i deres værker. Elsa Nøbbe var en alsidig kunstner, som ud over maleriet også lavede vægtæpper og tekstilhåndværk. Hun var datter af Jacob Nøbbe (1850-1919) og havde sin gang på Fanø en stor del af sit liv. Hun var uddannet på Damenakademie i München, hvor hun gik fra 1918. Både Nøbbe og Konopacki havde en stor kærlighed til arkitektoniske kompositioner og har malet flere mennesketomme interiørbilleder fra deres egne Fanøhuse.
Det er i denne dialog med beskueren, at Nøbbes modernitet skal findes, idet hun i værket udforsker kunstens bevægelsesmuligheder og begrænsninger på lærredet.
Gert Konopacki
1895 - 1963
Gert Konopackis udgangspunkt som kunstner var arkitekturen, som han havde studeret i Flensborg. Han var desuden uddannet på kunstakademierne i München og Stuttgart. Det var i Flensborg, at han mødte Elsa Nøbbe og Annemarie Hansen. Han kom første gang til Fanø i 1935.
Konopacki malede fortrinsvis akvareller, hvor motiverne ofte havde et arkitektonisk udgangspunkt. I billedet af samme gul/røde stol i Stue i Else Nøbbes hus i Sønderho genfinder man ikke samme sælsomme iscenesættelse som hos Elsa Nøbbe. Billedet emmer mere af sommer og sol.
Annemarie Hansen
1889 - 1982
Annemarie Hansen havde ligesom Elsa Nøbbe og Gert Konopacki uddannet sig på Münchens og Stuttgarts kunstakademier. Det var venskabet med Elsa Nøbbe, som i 1930'erne førte hende til Fanø. I 1956 anskaffede hun selv et hus i Sønderho, hvor hun fordybede sig i stilleben, landskaber og portrætter. Fanø Kunstmuseum råder over en væsentlig samling af hendes værker, som viser hendes modernistiske flademaleri og ekspressionisme.
Værket Pige i rødprikket kjole, som Annemarie Hansen malede i 1925, viser hendes modernistiske tilhørsforhold, hvor hun bevidst reducerer formsproget til enkle og primitive former, som ifølge ekspressionisterne var udtryk for en mere naturlig og sandfærdig kunst.
Anna Maria Mehrn
1889 - 1976
Anna Maria Mehrns (1889-1976) billeder er præget af en mere traditionel tilgang til maleriet. Mehrn tog sin afgangseksamen fra Akademiet i København i 1917 og hørte til kredsen af faste udstillere på Charlottenborg i perioden 1916-48. I 1924 besøgte hun første gang Fanø, og mødet med øen og befolkningen satte sine spor i hendes kunst. Hun malede ofte idylliserede motiver fra Fanø med fanøboere klædt i karakteristiske egnsdragter. Hendes billeder figurerede flere gange som illustrationer i danske dameblade.
En stærk religiøs overbevisning satte tydelige spor i hendes produktioner, hvor hun flere gange valgte motiver af kirkelige handlinger, som det for eksempel ses af Begravelse i Sønderho fra 1935. I samlingen på Fanø Kunstmuseum findes en række religiøse skitser og akvareller af bibelske historier, ligesom hun har lavet forsideillustrationen til bogen Den søgende Hyrde.
Erwin Nøbbe
1882 - 1948
Erwin Nøbbe (1882-1948) var søn af Jacob Nøbbe (1850-1919) og bror til Elsa Nøbbe (1892-1968). Han tog sin kunstneriske uddannelse i Berlin, Weimar og på Kunstakademiet i Dresden. Han stiftede bekendtskab med Fanø i 1910, som han trofast gæstede resten af livet. Hans malestil peger i retning af en fortsat impressionistisk fordybelse med anslag til en mere ekspressionistisk fortolkning. Dette ses blandt andet af billedet fra 1913 Landskab med huse. Værkets kolorisme med den orangegule stribe langs vandet og digets grøngrå farvespil viser Nøbbes ekspressive tolkning.
Franz List
1898 - 1986
Den tyske maler Franz List var uddannet på Kunstakademiet i München og ernærede sig i starten som porcelænsmaler, men blev tvunget til at udforske andre områder af kunsthåndværket i mellemkrigsårenes mere trange tider? Det førte ham til Danmark og til Fanø, som han besøgte første gang i 1934. Familien købte hus Sønderho Strandvej 8 i Sønderho året efter.
Flere af Lists billeder synes at vise en traditionel tilgang til skildringer af fanøkonerne, som for eksempel motivet Køkkeninteriør kvinder fejer og strør sand. Men billedets stærke kolorit og den stivnede og lettere fordrejede virkelighedsgengivelse peger på en mere ekspressiv og modernistisk tilgang til lærredet. I fokus er de flade figurer, det fordrejede rum og de klare, ekspressive farver.
I værket Jordens Undergang viser List en retning mod den surrealistiske tilgang til maleriet. Franz List har muligvis indlagt sin egen angst og frustration over Europas krige og ødelæggelser i dette værk.
Martin Konopacki
1891 - 1946
Martin Konopacki var uddannet på bl.a. Münchens Kunstakademi, og flere gange udstillede han på Charlottenborg. Konopackis maleri orienterede sig i symbolismens retning. Han var bror til Gert Konopacki (1995-1963) og ligeledes uddannet i Flensborg og på Kunstakademiet i Miinchen. Efter en længere udenlandsrejse kom han i 1920 til Fanø sammen med sin bror.
I Martin Konopackis værker spiller lyset en væsentlig rolle. I motivet Sønderho – huse og mølle viser han, hvordan lyset gennemskærer himlen som en hvid kile i motivet og fremhæver møllen bagerst i billedfladen. Resten af himlen fremstår dyster i sin gråblå farve. Møllen bliver pejlemærket i motivet. Den lyser op og danner en forbindelse til himlen og det guddommelige. Møllen er kendetegnet som symbol på det livgivende og skæbnesvangre, idet møllens hjul kan tolkes som livets hjul, der giver og tager. Konopacki rejste meget i Sydamerika, hvor han døde i Bogota.
Fanø Kunstmuseum. Nord Land 5, Sønderho, 6720 Fanø
Åbningstider: Tirsdag - søndag 13-17. Mandag lukket. Entré m.m. >
Tlf. 75 16 40 44 – CVR nr.: 17 31 42 38 – post@fanoekunstmuseum.dk
Opdateret 2. april 2024. Udviklet af Casa Grafika Fanø